tirsdag den 17. juli 2012

Middelaldermarked i Kildeparken i Aalborg 2012

Jeg var i den forgangne uge i Kildeparken i Aalborg på middelaldermarked.

Jeg ankom tirsdag eftermiddag, hvor markedet startede onsdag og fortsatte indtil søndag sen eftermiddag.

Efter jeg fik sat mit telt og garn med videre op, var jeg nødt til at tage et billede, om ikke andet så for at huske hvordan det kan sættes op, så det fungere!


Jeg har fundet på at hænge alt mit nålebinding op inde i teltet, istedet for at have det til at ligge på bordet. Det giver mig meget mere plads at brede mig på, og med alle de forskellige ting jeg har med, der skal kunne være i mit lille bitte 3-diameters telt, så gælder det om at tænke praktisk.



Jeg skal også have udtænkt noget ophængsværk, der kan give mig plads i etager, men det kommer nok.

Alt i alt er jeg ganske tilfreds med indretningen. Når det regner - hvilket det gjorde ret så meget i Aalborg - også kendt som middelaldervandland.....  ihvertfald den ene dag, så kan man sidde i sengen og hygge, imens der stadig er åbent i teltet - omend åbningen ikke er så stor og der ikke er plads til så mange folk.
...... men der kan sagtens sidde 3 i min seng og hyggenålebinde. Det testede vi i søndags. Det var hygge!


Udover at have alt mit nålebinding med, har jeg jo også det meste af mit plantefarvede garn med. Det kan fint holde til regnvejret, så det får skisme lov til at hænge udenfor når det regner..... Men heldigvis nåede både garn og telt at blive tørt, inden jeg pakkede det hele ned søndag eftermiddag.

Her kan I se noget af mit garn...

Noget af det er solgt, noget andet er jeg gået igang med at nålebinde sokker af.
De læderbeholdere der hænger på stativet ude til højre, det er nålehuse til nålebindingsnåle.


Alt i alt havde jeg en hyggelig tur, selvom det var virkelig lange åbningsdage, 3 dage med åbent fra kl. 10 til 20, 1 dag fra kl. 10 til 22 og sidste dag kl. 10 til 17.

Om under en uges tid, så går det løs igen, denne gang på Spøttrup Borg og Bispens Marked, hvor der er åbent mandag og tirsdag fra kl. 10 til 20, onsdag kl. 10 til 18, torsdag og fredag fra kl. 10 til 22 og lørdag kl. 10 til 18. Det bliver hårdt, men jeg håber at få nørdet en masse middelalderhåndarbejde med mine venner og bekendte og nye bekendtskaber deroppe.

Jeg håber vi ses!