søndag den 26. januar 2014

Længe ventet update!

Hold da helt op, er det virkelig så længe siden jeg har fået opdateret min blog........ jøsses i skuret da!

Der er sket virkelig meget siden sidste update herinde.

Jeg kan starte med at fortælle at projektet med at få dateret den nålebundne Ribe Vante, er 100 % funded og vi har været på Århus Universitet, for at få taget af vanten, til at få den C14-dateret. Det venter vi så pt på at de får tid til. Det kan godt tage en del måneder, så det gælder om at vente med tålmodighed.

Ellers har jeg næsten svært ved at huske alt det der er sket, for der er sket virkeligt meget.

I sommers var jeg på en middelalder håndværkerlejr i Sverige i en uge, hvor jeg fik mødt en masse nye mennesker og lært et par ting jeg ikke kendte i forvejen.
Jeg købte mig et par uldkamme og jeg elsker dem over alt! Tænk sig, at det var alt jeg behøvede, for at kunne komme til at håndspinde noget mere. Hvem havde troet det.
Sådan ser mine lækre uldkamme ud =) (Ikke det bedste billede, jeg ved det godt, men det er det eneste jeg lige har i nærheden =))


Det er meget mere lækkert at arbejde med uldkamme end karter synes jeg. Det gør at du får nogle lange tråde "pladegarn", som du nemt kan spinde på håndtenen bagefter.
De var virkelig det boost jeg behøvede for at komme igang med håndspindingen.

Nu venter jeg så bare på sommer igen, så jeg kan sidde udenfor og svine med ulden =)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar