torsdag den 8. marts 2012

Nye sokker i nålebinding

På messen i Aabenraa opdagede jeg hvor meget jeg egentlig trængte til nye sokker.

Min veninde Stine Graversen (som jeg tidligere har omtalt på nålebindings bloggen) har lært en ny måde at lave sokker på.
Jeg kunne jo ikke dy mig for at lære den, så jeg startede på et par sokker dernede om søndagen.

Nu er de endelig blevet færdige og taget i brug, for det er træls, når fødderne fryser.

De dejlige nye sokker er i lækker orange naturuld med 100g / 100m  pr nøgle, tilsat lidt Viking natur i lys brun med 50g / 50m.


Jeg har pt gang i endnu et par orange sokker. Bundet af noget garn jeg købte af Elin på Messen i Aalborg sidste år i oktober. Noget hun selv har farvet. Desværre er der ikke nok af det, til at lave ankel på sokkerne, så der må jeg nok ty til noget viking også.
Og så er jeg igang med at teste noget neongrønt akrylgarn også - til sokker. Og tro det eller lad være, de er varme at sidde med i hånden, når der skal bindes på dem....

Det nye ved denne sok er at hælen ikke er påsat, som dem jeg før har lavet.... hvad jeg præcist mener med det, må I smutte over på nålebindingsbloggen og se efter =D

Kreativ Hobby Messe i Aabenraa

Som skrevet i forrig indlæg, så var jeg på messe i Aabenraa i slutningen af februar sammen med Stine og Anette.

Selvfølgelig fik jeg ikke taget nogle billeder af boden, efter det yderste bord til venstre blev fjernet og Anettes brikvæv sat op istedet...... så det må I tænke jer til.

Dog kan jeg vise jer hvordan der så ud da jeg havde stillet alt mit grej op...



Det var en superhyggelig weekend med masser af hygge....... og masser af nye kontakter.

fredag den 17. februar 2012

Kreativ Hobby Messe

I weekenden d. 25. og 26. februar 2012 er der endnu engang Kreativ Hobby Messe i Aabenraa.

På denne messe vil I kunne bl.a. kunne møde mig og nogle af mine veninder, der har en bod med, hvor vi fremviser historisk håndværk som fx nålebinding, brikvævning, spjældvævning, nulrestokke, flettehjul, fingerstrik, slyngning, pilevæve med mere...

Kom og få en snak med os på messen, vi fortæller gerne alt vi ved om de historiske håndværk vi arbejder med.

Her kan I se plakaten med adressen og åbningstider.....

Jeg skal huske at gøre opmærksom på at det koster penge at komme ind, og ikke alle stande har dankort automater.


mandag den 13. februar 2012

Flettehjul

På Kreativ Hobby Messe i Vejlby Risskov Hallen i Århus, var der flere der efterspurgte en vejledning til de meget gangbare flettehjul - i tilfælde af at de skulle glemme, hvordan man fletter med dem.

Jeg lokkede min veninde Lone til at lege håndmodel, inden vi pakkede ned, og her er 2 billeder der fortæller ret godt hvordan det skal gøres =D

Ellers kan jeg fortælle at det er den 3. tråd til højre for den tomme plads, der skal flyttes over 2 tråde og ned i den tomme plads.



Er I stadig i vildrede, så må I jo sige til =D

Kreativ Hobby Messe

Jeg har været på Kreativ Hobby Messe i Århus her i den forgangende weekend sammen med et par veninder og en enkelt ven, der ikke kunne undvære os =D

Det var som altid super hyggeligt og nogle af os gør det igen om 14 dage i Aabenraa!
Kom gerne forbi hvis I er i nærheden.... se mere på http://www.semesser.dk/ for at se en oversigt.

Her kan I se lidt billeder fra vores formidlingsbod, med historisk håndværk og skønne historiske dragter.










Julekalenderens strikkeopskrifter

Hvis I undre jer over hvor julekalenderens strikkemønstre, så kan de findes i under fanebladet "Julekalender 2011"

Så fylder de ikke på bloggen =D

torsdag den 10. november 2011

Julestjerner

Jeg er blevet indhentet af glæden ved at flette julestjerner :)


Jeg har aldrig rigtig flettet julestjerner før, men fik en trang til at kaste mig over denne fletteteknik, her for noget tid siden.

Jeg har gået og tænkt over idéen noget tid, da jeg så at Søstrene Grene havde billige målebånd i butikken, så var jeg nødt til at købe mig en for at prøve.

Og sørme om ikke det virkede *G*

Jeg tror jeg skal have lavet mig nogle flere, for synes det er super hyggeligt med en julestjerne flettet af målebånd, når man nu holder så meget af håndarbejde =D

fredag den 4. november 2011

Projekt 1 på 3. semester

Hele grunden til denne her store omvæltning i forhold til at ændre indholdet på min "hoved"-blog er at vi har lavet et fantastisk projekt på skolen.

For lige at starte fra begyndelsen, så startede jeg i august 2010 på Textilseminariet i Herning.
Uddannelsen er nok at nogen bedre kendt som det tidligere Skals Håndarbejdsseminarium.

Denne uddannelse er den udd jeg altid har drømt om, men som jeg ikke anede eksisterede, så da jeg endelig fik øjnene op for den, så var det om at springe på vognen.

Og nu er jeg så godt i gang med 3. semester.

Men tilbage til det projekt der har fået mig til at lave så store ændringer på denne blog, i forhold til alle de andre jeg har....


I oktober måned startede vores netop afsluttede projekt.
Vi fik emnet "Tekstil i det offentlige rum" - fair nok tænkte vi.... men hvor vi måske havde regnet med at det skulle være en selvstændig tværfaglig opgave, fandt vi ud af at det skulle være en gruppeopgave.

Det har jeg både haft det godt og skidt med, dog mest godt.

Det var fagene strik, væv og kultur, vi skulle arbejde indenfor og fordælen hvor blev det godt.

Ud af dette projektforløb er jeg nødt til at vise jer vores enestående færdige projekt =D

Vi (mine 3 medstuderende, Louise Lerche Johansen, Mette Lillerøj og Susan Lorange) og jeg, har fremtryllet dette stue-arrangement, eller installationskunst om man vil.

Tjek det lige ud hva ;)



Hele idéen bag denne opgave, har fra vores side handlet om at fryse tiden og give sig tid til at slappe af...... og selvfølgelig slapper man allerbedst af med et stykke håndarbejde i hænderne, ikk =D

Velkommen

Hele den gamle blog der lå herinde, den er nu at finde her:

Jeg har valgt at flytte bloggen om mit historiske håndarbejde til det nye sted, da jeg vil benytte denne blog, til at vise hvad jeg arbejder med, imens jeg studere til textilformidler på Textiluddannelsen på TEKO.

/Maria